Han trådte et skridt mod hende og løftede sin knyttede hånd. Hun stivnede og tude knapt trække vejret. Tankerne fløj gennem hendes hoved. Hun knep øjnene hårdt sammen, da han trak armen bagud.
Han havde været vred hele aftenen. Kaldt hende diverse skældsord. Men hun lod bare som ingenting. Hvis hun bare ignorerede ham, holdt han nok op.
Hun greb ud efter fjernbetjeningen, som lå på det grå marmor bord foran dem i stuen. Hun så ud af øjenkrogen hvordan han skævede til hende, da hun zappede hurtigt gennem kanalerne.
"STOP!" hvæsede han, da hun zappede forbi kanalen med fodboldkampen. Hun sukkede dybt opgivende, men lagde fjernbetjeningen fra sig. Hun orkede ikke diskuterer. Hun orkede ikke at kæmpe imod. Hun sad lidt. Så på ham. Han var langt væk og opslugt af sin fodbold kamp.
Med blikket i gulvet rejste hun sig. "Jeg går i seng nu," sagde hun lavt, "godnat."
Han viftede voldsomt med hånden og så vredt på hende; "Jeg prøver faktisk at se kampen!" råbte han. Hun nikkede underkastende; "Undskyld..." Hun vendte sig mod døren til køkkenet. Han reagerede ikke, så hun gik bare. Ud i køkkenet. Ud over at hente er glas vand.
Hun støttede med begge arme mod køkkenbordet og lod hovedet falde ned mellem skuldrene. Hun var bare så træt. Alt virkede så meget lettere for alle andre end lige hende. Hun løftede langsomt hovedet, men trak i et gisp væk fra bordet, da han pludselig stod ved siden af hende. "Hold da op, hvor du forskrækkede mig!"
Han så bare på hende. Hun løftede forsigtigt det ene øjenbryn og trak hovedet ned mellem skuldrene; "Er der noget galt? Skulle du ikke se kampen?" Han svarede ikke, han stod bare dér og så på hende, med sine store, dybe sorte øjne. Hans åndedrat blev tungere. Hun sank en klump. Sagde ingenting. Hun vidste hvad der ville ske.
En dæmpet bippende lyd hørtes i baggrunden. Stemmer omgav hende. Hun åbnede øjnene på klem. Hvide lagner. Hvide senge. Hvide vægge. Loftet og gulvet; hvidt. En tåre landede med et bump på hovedpuden. Alt for mange gange havde hun set dette hvide og kolde rum. Alt for mange gange havde han været skyld i, at hun var havnet her. Alt for mange gange havde han slået hende.
Han havde været vred hele aftenen. Kaldt hende diverse skældsord. Men hun lod bare som ingenting. Hvis hun bare ignorerede ham, holdt han nok op.
Hun greb ud efter fjernbetjeningen, som lå på det grå marmor bord foran dem i stuen. Hun så ud af øjenkrogen hvordan han skævede til hende, da hun zappede hurtigt gennem kanalerne.
"STOP!" hvæsede han, da hun zappede forbi kanalen med fodboldkampen. Hun sukkede dybt opgivende, men lagde fjernbetjeningen fra sig. Hun orkede ikke diskuterer. Hun orkede ikke at kæmpe imod. Hun sad lidt. Så på ham. Han var langt væk og opslugt af sin fodbold kamp.
Med blikket i gulvet rejste hun sig. "Jeg går i seng nu," sagde hun lavt, "godnat."
Han viftede voldsomt med hånden og så vredt på hende; "Jeg prøver faktisk at se kampen!" råbte han. Hun nikkede underkastende; "Undskyld..." Hun vendte sig mod døren til køkkenet. Han reagerede ikke, så hun gik bare. Ud i køkkenet. Ud over at hente er glas vand.
Hun støttede med begge arme mod køkkenbordet og lod hovedet falde ned mellem skuldrene. Hun var bare så træt. Alt virkede så meget lettere for alle andre end lige hende. Hun løftede langsomt hovedet, men trak i et gisp væk fra bordet, da han pludselig stod ved siden af hende. "Hold da op, hvor du forskrækkede mig!"
Han så bare på hende. Hun løftede forsigtigt det ene øjenbryn og trak hovedet ned mellem skuldrene; "Er der noget galt? Skulle du ikke se kampen?" Han svarede ikke, han stod bare dér og så på hende, med sine store, dybe sorte øjne. Hans åndedrat blev tungere. Hun sank en klump. Sagde ingenting. Hun vidste hvad der ville ske.
En dæmpet bippende lyd hørtes i baggrunden. Stemmer omgav hende. Hun åbnede øjnene på klem. Hvide lagner. Hvide senge. Hvide vægge. Loftet og gulvet; hvidt. En tåre landede med et bump på hovedpuden. Alt for mange gange havde hun set dette hvide og kolde rum. Alt for mange gange havde han været skyld i, at hun var havnet her. Alt for mange gange havde han slået hende.
