Kun klokken tre om natten....

I nat lå jeg, og kunne som så mange andre nætter før denne, ikke sove.
Jeg lå og tænkte; på alt mellem himmel og jord - og alt derud over.
Jeg nåede frem til en konklution jeg er nået frem til før;
kun klokken tre om natten, kan jeg vise min kreative side,
jeg får ideer, påfund og filosofiske tanker som aldrig før.
Men kun klokken tre om natten.
Selvfølgelig ikke præcis klokken tre, men deromkring.
Fra to-fire ca.
Min inspiration indfinder sig på dette tidspunkt af natten.
Og derfor bliver lysten til at lave noget,
byttet ud med lysten til at sove,
og jeg har derfor endnu sværere ved at falde i søvn.
Jeg kan få de bedste ideer overhovedet,
ideer jeg aldrig med min vildeste fantasi,
kunne have fundet på klokken fire om efter middagen.

Hvis jeg skulle kunne ændre én ting i samfundet,
skulle det være, at samfundet ikke kun skulle være
tilpasset efter A mennesker, som nyder at stå op klokken
fem og løbe tyve kilometer,
hvorefter de nyder en dejlig kopkaffe i deres nydelige køkken.
Samfundet skal også respekterer skævhederne, B menneskerne
som nyder at stå op klokken ti, bruge de første ti timer af
formiddagen på at trisse ligegyldigt rundt i deres små nusselige
lejligheder, hvor alt er tilfældigt placeret og intet er i system.
Samfundet burde tage hensyn til, de folk som helst vil møde,
så de kan være oppe klokken tre om natten,
hvor deres tanker befinder sig på et helt særligt åndeligt punkt,
som kun de selv forstår.
- længe leve filosofiske tanker klokken tre om natten!