onsdag den 23. november 2011

Jeg er fanget i en ond gymnasie-spiral. Jeg føler ikke, at jeg har tid til andet end skole og skole og atter skole.
Og jeg ved godt, at mange bloggere hater over deres skole, fordi det er ååååh så hårdt, men det er hårdt.
Og når jeg kommer hjem fra skole kl. 16 skal jeg gå med hundene. Så er jeg træt og sover, indtil at vi skal spise. Og så stener jeg facebook i en time, indtil jeg får taget mig sammen til at lave lektier, som jeg ikke laver alligevel, så ser jeg fjernsyn og så går jeg i seng. INTET fik man ud af den dag.
Og jeg ved også godt, at mit skema er rimelig overkommeligt og at jeg faktisk ikke er i skole fra 8-15 hver dag, som jeg var i 2.g, men jeg er stadig en tumpe til at tage mig sammen og faktisk få noget ud af dagen.

Så jeg har allerede nu lavet mit nytårsfortsæt!
Jeg vil blive bedre til at lave mine lektier OG samtidig give mig tid til mig selv.


Jeg savner at tegne, jeg savner at tage billeder. Se film og bare ligge og høre musik. Intet af det gør jeg mere. Jeg har ikke tegnet og taget billeder i nærmest et halvt år. Det er forfærdeligt. Så jeg lover mig selv, at 2012 bliver anderledes. Og hvis vi så allesammen dør i 2012 har jeg da også fået lidt ud af livet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar