"Now and then I think of when we were together  
Like when you said you felt so happy you could die  
I told myself that you were right for me  
But felt so lonely in your company  
But that was love and it's an ache I still remember

You can get addicted to a certain kinda sadness
Like resignation to the end, always the end  
So when we found that we could not make sense  
Well you said that we would still be friends
But I'll admit that I was glad it was over

But you didn't have to cut me off 
Make out like it never happened and that we were nothing  
I don't even need your love, but you treat me like a stranger  
And that feels so rough

No, you didn't have to stoop so low  
Have your friends collect your records  
And then change your number
Guess that I don't need that though  
Now you're just somebody that I used to know"


Gotye - Somebody That I Used To Know 


Det nye 'hit'. Den spilles overalt, efter at have medvirket i måde x-factor og Voice.
Og misforstå mig endelig ikke, jeg synes den er rigtig rigtig god! Den minder mig så meget om ham og jeg. Vi havde det så godt sammen. Pludselig fandt vi ud af, at vi var nødt til at gå hvert til sit, finde nye veje begge to. Han sagde, at vi selvfølgelig stadig var venner. Men sådan er det jo aldrig vel? Vi har ikke talt rigtig sammen i snart tre år. Det var rigtig hårdt i starten. Hårdere end ord kan beskrive. Jeg har grædt meget. Så ufattelig meget. Og gør det stadig af og til. Ikke så meget fordi jeg savner dig, for det gør jeg ikke længere. Jeg kan knapt huske hvem du er. Men mindet om, hvad der engang var, og hvem du engang var og hvem vi to var sammen, dét savner jeg. Jeg savner ikke dig. For du er en røv. Virkelig uforskammet og selvisk. "But you didn't have to cut me off. Make out like it never happened and that we were nothing. I don't even need your love, but you treat me like a stranger. And THAT feels so rough." Det kunne ikke siges bedre. Jeg vil ikke længere undskylde for, alt det jeg engang gjorde mod dig. For det kan aldrig retfærdiggøre det du gør mod mig. Selvom sangen minder mig om dig, får den mig også til at indse, at jeg er kommet videre. I have moved on. Jeg bliver ikke længere ked af det, ved tanken om dig, jeg savner dig ikke længere. Du kan ikke længere få mig til at græde. Jeg er stolt af mig selv. Og jeg er jo ikke dum, jeg kan jo se hvorfor du handler som du gør. Det gør endnu mere ondt på dig, end på mig og det skinner så tydeligt igennem. Den dag du er klar til at indrømme det, som jeg har vidst så længe, ja der vil jeg stå klar. Klar til at snakke, klar til at lægge alt bag mig. Men jeg tror du er for stædig. Jeg tror du ser det som et nederlag, at indse at man har været svag, ked af det, såret. Jeg ville være så stolt af dig, hvis du blot turde indrømme, at du faktisk har savnet mig. Oprigtigt. Men det tør du ikke. Ærgeligt for dig. For nu. Ja nu, synes jeg bare du er ynkelig. Du har det så dårligt, men du ønsker ikke folks hjælp. Du skubber alle dine bedste venner væk. Til hva nytte? At sidde der hjemme foran computeren, fordi du ikke er i stand til at gennemføre en uddannelse? Fedt liv, må jeg sige. Jeg ville så gerne hjælpe dig, støtte dig, hjælpe dig igennem det. Men hver gang jeg prøver at hjælpe dig, tager du bare endnu mere afstand. Så jeg har for længst givet op. Jeg er ikke ligeglad med, om du nogensinde bliver til noget. Men hvis du ikke gør, er det ikke min fejl. Det er helt din egen. Du kunne have grebet min hånd da jeg tilbød dig den, men det ønskede du ikke.